DE SOCIALE MEDIER

De sociale medier er et godt sted til at præsentere sin virksomhed og styrke sit varemærke. Det giver mulighed for at nå ud til mange flere mennesker med både salg og rekruttering. Du kan linke direkte til din Retail Shop og booste salget på en nem og sjov måde. Her er nogle tips til, hvordan du skaber en spændende og succesfuld profil ved at besvare tre vigtige spørgsmål.

Hvem er du?

Trendy, inspirerende eller professionel – hvad vil du gerne udstråle? Mange mennesker, der opnår succes på de sociale medier, har fundet deres egen niche og afviger ikke fra deres koncept. Beslut dig for, hvem du vil være, og hvordan Forever passer ind i din profil.

Hvilken tone ønsker du at anlægge?

Skal dine indlæg være personlige, videnskabelige eller måske overraskende? Det er vigtigt at huske, at den tone, du vælger, skal passe med indholdet og dit mål – altså dét, du ønsker at opnå. Vælg den kanal, der passer bedst til den tone, du kommunikerer i. Instagram er en social kanal med fokus på billeder og videoer. Her ser man sjældent lange, detaljerede tekster. Twitter handler derimod om at give udtryk for sine holdninger og være aktuel.

Hvad vil du gerne opnå?

Ønsker du at inspirere, sælge eller måske rekruttere? Spørg dig selv, hvad du vil opnå, og hvem du ønsker at kommunikere med. Først derefter udformer du profilen. Udarbejd en ønskeliste, hvor du beskriver den perfekte følger. Hver gang du poster noget eller laver et indlæg, spørger du dig selv, om det er relevant for ”din perfekte følger”.

Tip!

Kender du udtrykket kill your darlings? Undlad eksempelvis at tilføje et flot billede, der ikke passer til resten af din profil. Nøglen til succes er at være konsekvent. Altid!

Tjekliste

  • Opret en profil
  • Vær konsekvent
  • Del gerne kontorets indlæg
  • Sørg for at poste noget jævnligt, og skab gerne et forudsigeligt mønster, så dine følgere ved, at der kommer noget interessant fra dig hver tirsdag og fredag

Du kan læse mere om, hvordan du arbejder med sociale medier i voresSocial media policy som du hittar på den globala sidan under Værktøjer/Tryksager.