
FAQ – LOGIC by Forever
Hvad er LOGIC by Forever?
LOGIC by Forever er fyldt med ingredienser af naturlig oprindelse. Sættet fås i en praktisk størrelse, som også er perfekt på rejsen. De tre produkter i serien udgør grundlaget for en skånsom, men effektiv hudplejerutine. Byg videre med andre favoritter, eller nyd en nem rutine, der gør en forskel. Virkelig god pleje af din hud. Velegnet til alle hudtyper, men specielt tilpasset til kombineret hud.
Hvad er kombineret hud?
Kombineret hud kan opleves som snart tør, snart fedtet og nogle gange ingen af delene. Mange, der ikke mener, de har nogen egentlige hudproblemer, eller som karakteriserer deres hud som ”normal”, har faktisk en kombineret hud.
Hvilke produkter er inkluderet i LOGIC by Forever Set?
• LOGIC by Forever aloe gel cleanser – rensegel, 88 ml
• LOGIC by Forever balancing aloe essence – toner, 73 ml
• LOGIC by Forever soothing gel moisturizer – ansigtscreme, 59 ml
Er produkterne i LOGIC by Forever dermatologisk testet?
Ja, alle produkter i LOGIC by Forever har fået vurderingen EXCELLENT i dermatologiske tests udført af Dermatest®.
Er produkterne egnede til sart hud?
Hvis du har sart hud, anbefaler vi, at du smører lidt af cremen i albuebøjningen eller bag øret, hvor huden er tynd og fin. Gør dette morgen og aften i 1-2 uger. Hvis der ikke opstår nogen hudirritation, kan du forsigtigt påføre cremen på et større område af kroppen eller i ansigtet.
Kan jeg bruge produkterne i LOGIC by Forever, hvis jeg har akne eller andre former for hudirritation?
Kontakt din hudlæge, før du bruger kosmetiske produkter, hvis du har hudrelaterede medicinske problemer.
Indeholder produkterne i LOGIC by Forever tilsat duft eller parfume?
Nej, ingen produkter i LOGIC by Forever indeholder tilsat duft eller parfume.
Kan produkterne i LOGIC by Forever kombineres med andre hudplejeprodukter?
Ja, alle produkter i LOGIC by Forever er skabt til at fungere sammen og er også et godt supplement til Forevers andre hudplejeprodukter.
Hvordan genbruger jeg emballagen til produkterne i LOGIC by Forever?
Produkterne leveres i plastemballage med ydre emballage i karton, som begge er fuldt genanvendelige.
Er produkterne i LOGIC by Forever veganske?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er veganske
Er produkterne i LOGIC by Forever vegetariske?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er vegetariske.
Er produkterne i LOGIC by Forever glutenfri?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er glutenfri.
Er produkterne i LOGIC by Forever mælkefri?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er mælkefri.
Er produkterne i LOGIC by Forever sojafri?
LOGIC by Forever aloe gel cleanser og LOGIC by Forever balancing aloe essence er fri for soja, mens LOGIC by Forever soothing gel moisturizer ikke er sojafri.
Er produkterne i LOGIC by Forever kosher?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er kosher-certificerede.
Er produkterne i LOGIC by Forever halal?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er halal-certificerede.
Er produkterne i LOGIC by Forever certificeret af International Aloe Science Council (IASC)?
Ja, produkterne i LOGIC by Forever er certificeret af IASC.
Indeholder produkterne i LOGIC by Forever mikroplast?
Nej, ingen produkter i LOGIC by Forever indeholder mikroplast.
Er produkterne i LOGIC by Forever testet på dyr?
Nej, ingen produkter i LOGIC by Forever er testet på dyr.
LOGIC by Forever aloe gel cleanser
Hvad er LOGIC by Forever aloe gel cleanser?
LOGIC by Forever aloe gel cleanser er en parfumefri rensegel, der passer til alle hudtyper. Milde rengørende stoffer plejer, beroliger og holder på fugten. Du får en blødt skummende formel, som efterlader huden forfrisket, samtidig med at den renser blidt og effektivt uden at udtørre huden.
Hvem kan bruge LOGIC by Forever aloe gel cleanser?
God afrensning er nødvendig i enhver hudplejerutine, og det er vigtigt at bruge et renseprodukt, der er tilpasset den følsomme hud i ansigtet. LOGIC by Forever aloe gel cleanser er velegnet til alle aldre og alle hudtyper – og ekstra god til kombineret hud.
Hvad er hovedingredienserne i LOGIC by Forever aloe gel cleanser?
LOGIC by Forever aloe gel cleanser har en sulfatfri, plantebaseret formel med over 96 % ingredienser af naturlig oprindelse. Hovedingrediensen er vores egen hudplejende, fugtbevarende og blødgørende Aloe vera. Her suppleres det af en række rensende ingredienser, som også plejer din hud, f.eks. rensende ingredienser med oprindelse fra kokosnød og acacia concinna. Ekstrakt fra ørkendadel beroliger irriteret hud, plejer og bevarer fugt, og ekstrakt fra brudeslør indeholder milde, rensende stoffer, der plejer din hud. LOGIC by Forever aloe gel cleanser er også beriget med antioxidanterne hydroxyacetophenon og C-vitamin. Gelteknologien gør det muligt at indkapsle alle de botaniske stoffer i en behagelig gel.
Hvordan bruger jeg LOGIC by Forever aloe gel cleanser?
Bruges dagligt, morgen og aften. En generøs mængde cleanser påføres med våde fingre og masseres forsigtigt med cirkelbevægelser på ansigt og hals. Skyl grundigt med vand.
Følg op med LOGIC by Forever balancing aloe essence og LOGIC by Forever soothing gel moisturizer for at opnå det bedste resultat.
Hvorfor skal jeg bruge en rensegel?
Afrensning morgen og aften lægger grunden til en frisk hud. Det er ekstra vigtigt om aftenen, hvor du fjerner alle de påvirkninger, huden har fået i løbet af dagen: sminke, forurening og de affaldsprodukter, huden udskiller, når vi sveder. En afrenset hud er også en forudsætning for at få den bedste effekt af din dag- og natcreme.
LOGIC by Forever balancing aloe essence
Hvad er LOGIC by Forever balancing aloe essence?
LOGIC by Forever balancing aloe essence afbalancerer pH-værdien og tilfører fugt, samtidig med at den forbedrer hudtonen. Renser og efterlader huden frisk. Fjerner også eventuelle rester af renseproduktet og giver dine cremer de bedste forudsætninger for at virke optimalt. Velegnet til alle hudtyper.
Hvad er en essence?
En essence er som en ekstra plejende ansigtsvand med en lidt mere fyldig, geléagtig konsistens, som tilfører fugt i dybden.
Hvem kan bruge LOGIC by Forever balancing aloe essence?
Dette er et produkt til alle, der ønsker at give huden lidt ekstra pleje. Med en mild, men alligevel effektiv formel passer produktet til alle aldre og alle hudtyper – og er ekstra godt til kombineret hud.
Hvad er hovedingredienserne i LOGIC by Forever balancing aloe essence?
LOGIC by Forever balancing aloe essence har en plantebaseret formel med over 98 % ingredienser af naturlig oprindelse. Hovedingrediensen er vores egen hudplejende, fugtbevarende og blødgørende Aloe vera. Her sammen med hudplejende og fugtbevarende ingredienser som sorbitol, ekstrakt fra den opstrammende antioxidant grøn te og fugtbindende baobabfrø, der anvendes for deres anti-aging-effekt. Carrageenan-ekstrakt er tilsat for sine hudplejende egenskaber.
Hvordan bruger jeg LOGIC by Forever balancing aloe essence?
Bruges dagligt, morgen og aften. Påfør en lille mængde på fingrene eller på en vatrondel, og dup forsigtigt over ansigt og hals.
Brug produktet efter LOGIC by Forever aloe gel cleanser. Følg op med serum og LOGIC by Forever soothing gel moisturizer.
Hvorfor skal jeg bruge ansigtsvand eller essence?
Når man vasker et renseprodukt af med postevand, der er basisk, forstyrrer man hudens naturlige pH-balance. En ansigtsvand eller toner er udviklet til at genoprette hudens naturlige, let sure miljø. Et renseprodukt virker på overfladen og åbner porerne, mens en ansigtsvand kan bidrage med opstrammende effekt for at lukke porerne og dermed modvirker, at snavs og fedt trænger ind i dem. Ansigtsvand eller toner tilfører også fugt og fjerner eventuelle rester efter rensning.
LOGIC by Forever soothing gel moisturizer
Hvad er LOGIC by Forever soothing gel moisturizer?
Let, smidig og fugtgivende ansigtscreme uden parfume. Fyldt med moderne ingredienser med fuldt fokus på fugtet hud. Brug den morgen og aften for at berolige, pleje og opleve den skønne fornemmelse af glat hud i perfekt balance. Velegnet til alle hudtyper.
Hvem kan bruge LOGIC by Forever soothing gel moisturizer?
Et perfekt valg til dem, der kan lide lette cremer. Produktet passer til alle aldre og alle hudtyper – og er ekstra godt til kombinationshud.
Hvad er hovedingredienserne i LOGIC by Forever soothing gel moisturizer?
LOGIC by Forever soothing gel moisturizer har en plantebaseret formel med over 94 % ingredienser af naturlig oprindelse. Hovedingrediensen er vores egen hudplejende, fugtbevarende og blødgørende Aloe vera. Her er den i selskab med bl.a. ekstrakt fra hudplejende granatæble, antioxidanten hvid morbær, som også har en lysnende effekt, beroligende ginkgofrø og fugtbindende baobabfrø, som anvendes for deres anti-aging effekt. Glycerin både plejer og fugter og hjælper med at skabe en beskyttende barriere på huden. B3-vitamin er inkluderet for at stramme op og udglatte. Aminosyrerne arginin og squalane har begge en blødgørende og fugtgivende effekt. Du får også antioxidanterne E-vitamin og C-vitamin.
Hvordan bruger jeg LOGIC by Forever soothing gel moisturizer?
Bruges dagligt, morgen og aften. Massér forsigtigt en moderat mængde ind i huden på ansigt og hals med fingerspidserne.
Du opnår det bedste resultat ved at kombinere produktet i din hudplejerutine med LOGIC by Forever aloe gel cleanser og LOGIC by Forever balancing aloe essence.
Hvorfor skal jeg bruge en ansigtscreme?
Ansigtshuden er særligt sårbar over for ydre påvirkninger som forurening og sol. Når vi bliver ældre, ændres hudens sammensætning, så den afgiver mere væske og bliver tør. For at beskytte huden mod udtørring skal der bruges en creme, der fugter ansigtet, tilfører huden næring og forebygger tør hud og rynker. Ansigtscremer indeholder en række avancerede ingredienser, som plejer, beskytter, fugter og blødgør. De fungerer som en beskyttende barriere, der bevarer fugten og holder huden elastisk.
Din hudtype kan afgøre, hvilken ansigtscreme du skal vælge. Jo tørrere hud, desto federe creme. Mange vælger en federe, plejende creme til natten og en lettere creme til dagen eller om sommeren, hvor luftfugtigheden typisk er højere. De fleste har kombineret hud, en kombination af skiftevis fedtet og tør hud. En sådan hud kaldes også ofte ”normal”.